Siden sidst

Hej allesammen

Jeg beklager at der er gaaet saa lang tid siden mit sidste indlaeg. Efter mit 2 ugers ophold paa "Wilderlands Trust" tog jeg om paa vestkysten af Coromandel for at besoege og arbejde paa "Mahamudra Retreat Center". Mahamudra er et tibetansk buddhistisk hostel og er en del af en international organisation grundlagt af 2 lama'er: Lama Thubten Yeshe og Lama Zopa Rinpoche, med det formaal at goere buddhisme tilgaengelig verden over, og dermed sprede budskabet om "loving kindness" som er et af hovedbudskaberne i buddhisme. Mahamudras placering er ret isoleret men stedets beligenhed er utroligt smukt, omgivet af idyllisk marklandskab i New Zealansk stil dvs. at smaa flokke af kvaeg eller faar graesser paa store markarealer stroeget med skove, aaer og klippeformationer. Disse marker putter sig imellem bushklaedte smaabjerge (de fleste toppe kan bestiges paa 2-3 timer), og jeg brugte en stor del af mine eftermiddage paa at bestige disse, og opleve de to smukkeste vandfald jeg har oplevet i mange aar.
Arbejdet paa Mahamudra varierede en del, men hovedparten bestod i rengoering af gaesters vaerelser, hvilket er det mest uinteressante arbejde jeg har lavet ind til videre. Tilgengaeld fik jeg min videnbegaerlighed omkring buddhisme saa rigeligt tilfredsstillet, da stedet opbevarer en stor maengde media (boeger og film) omkring buddhisme.

Jeg blev paa Mahamudra i 2 uger, og besluttede derefter at det var paa tide, at jeg forlod Coromandel og fik oplevet andre dele af New Zealand, saa jeg drog sydpaa. Og for foerste gang, proevede jeg at hitchike uden, at have besluttet hvor jeg ville hen, og i stedet bare lade tilfaeldighederne afgoere hvor jeg ville ende op. Dette er en ret interresant maade at rejse paa, og skaebnen ville, at jeg blev samlet op af en lokal kiwi ved navn Tim, som tilboed mig en seng og et surfboard i et par dage, hvilket jeg selvfoelgelig takkede ja til. Saa jeg brugte et par dage paa at faa min foerste oplevelse med at surfe, hvilket er overraskende svaert, men virkeligt underholdende. Jeg fortsatte derefter mod syd til Tauranga, hvor den aarlige jazzfestival bliver holdt over paasken. Det viste sig desvaerre at de store internationale navne holdt deres egne koncerter paa et $20-$80 prisleje (60kr-250kr) prisleje, hvilket jeg ikke har raad til.
En af dagene fik jeg dog chancen for at faa hoert lidt jazz, da en lille og gammel Taurangabydel (meget i stil med den gamle by) blev shinenet op med en masse kunstnere (primaert malere) staaende rundt og saelge deres kunstvaerker paa gadehjoerne, og en raekke lokale jazz musikere spillende rundt omkring paa improviserede scener og i en kirke. Dette kostede mig den beskedne sum af $10 (30kr) og var en fed oplevelse.
Herefter brugte jeg et par dage i Rotorua paa at finde det naeste sted at WWOOF'e.
Rotorua er en ret interessant og meget touristet by pga. dens meget aktive undergrund. Rundt omkring i byen, fra dens parker og fra folks baghaver, stiger tykke dampsoejler til vejrs, hvor varmt vand fra undergrunden bryder jordskorpen og frigiver dets svovlrige dampe. Hvis du har besoegt Island, ved du hvad jeg mener, naar jeg siger at dette gjorde byen til en enestaaende sanseoplevelse. Derudover er omraadet ogsaa et af de aeldste maori levesteder, hvilket nu er gjort til en blomstrende tourist forretning, men flere konkurrerende maori familier som laver aften "ture" til rekonstruerede maorilandsbyer med opvisninger og traditionelle retter. Meget mod mine principper og mit mere eller mindre skrappede budget valgte jeg at tage paa en af disse ture til den saakaldte "Mitai Maori Village". Denne bestod i en opvisning med sang og dans, hvilket jeg paa forhaand havde lave forventninger til, og en lokal ret kaldet "Hangi", som traditionelt bestaar af rodfrugter og fugle,- og fiskekoed hvilket bliver bagt i en jordovn varmet med gloedende sten i 3-4 timer. "Hangi'en" var den primaere grund til at jeg tog paa turen, men jeg blev skuffet, da den bestod kylling,- grise,- og faarekoed tilberedt sammen med kumara (en traditionel og utroligt laekker rodfrugt, bedre kendt som "sweet potato") og normale kartofler (introduceret af Europaerere), serveret med en raekker internationale salater som tilbehoer og med islagkage til dessert. Det hele var selvfoelgelig laekkert og velsmagende, men det var paa ingen maade nogen historisk oplevelse, som jeg havde haabet det ville. Til gengaeld var opvisningen en virkelig flot, laerrerig og underholde oplevelse med fremvisning og opvisninger af en lang raekke traditionelle maori vaerktoejer, musik instrumenter, sange og danse + et eksempel paa den beroemte "Haka" som er en krigsdans beregnet paa at imponerer fjender.
Saa opvisningen viste sig at goere turen alle pengene vaerd.
Haka er blevet gjort verdensberoemt via "all blacks" (New Zealands rugby landshold),
da de udfoerer haka i stedet for en national sang foer hver af deres kampe ^^ (proev at soege: Haka+all blacks. paa youtube.com!) .
Dagen efter hitchikede jeg laengere ned af kysten for, at arbejde for en boernehaveklasselaere ved navn Rodger, som havde kreaturer gaaende som hobby og en stor koekkenhave, hvori jeg bl.a. har hjulpet med at hoeste en stor maengde jummi kamura. Rodgers hus ligger kun 5 min. gang fra en laekker strand, saa selv om at det er ved at bliver for koldt til at svoemme, saa havde jeg 2 gode dage med at surfe paa Rodgers surfboard indtil, at jeg beklageligvis oedelagde boardet :( Dog ikke mere end, at det kunne repareres forholdsvis let, men jeg droppede at laane hans board for resten af mit halvanden uge lange ophold hos ham. Rodger er et rart menneske med alle de rigtige idealer, han spiser og dyrker f.eks. oekologisk, og var kommunistisk aktiv i hans yngre dage, men vi havde ikke meget at snakke om, saa jeg saa i disse uger flere timers tv, end jeg har proevet foer i mit liv, saa jeg havde brug for at komme videre efter 1,5 uge!

Da jeg har hoert meget godt omkring en vestkyst by ved navn Raglan, og da en af WWOOF hostene som lever i egnen, reklamerede sig selv som en cirkus familie med to boern, og da de kunne bruge en wwoof'er, saa drog jeg vestover til vestkysten. Raglan er en lille charmerende by med 3000 indbyggere, som paa behagelig vis minder mig om Alken (hyggelig, venlig og lidt alternativ), og saa har den New Zealands bedste og mest beroemte surfstrande, hvilket jeg desvaerre ikke har kunnet udnytte endnu, men jeg vil uden tvivl komme tilbage til Raglan i foraaret og proeve dem.

og et par billeder

Jeg er ikke helt sikker paa hvorfor, men det lader til at der ikke findes nogen computere hernede med en internet hastighed hurtigere end 1mbit, saa da det koster mig 6$ (20kr) i timen og dette ogsaa ca. er tiden det tager at uploade 5 billeder, saa kommer jeg til at uploade billederne lidt loebende, men her er de foerste 4 billeder fra "Wilderland Trust", forhaabentligt vil der komme flere i den naermeste fremtid.



Dette er Robin tv. og Dylan th. foran Wilderlands eneste fungerende bil.














En anakistisk brazilianer: Mario, her i gang med at tilberede hans fangst














Og en hyggelig belgier: Jonas, her i gang med at fiske med line.



















Dette var mit foerste indtryk af Wilderland!

Saa er det vist igen blevet tid til at fortsaette min helt fantastisk interresante og spaendene fortaelling ^^.
I de sidste par uger, har jeg levet og arbejdet paa "Wilderland Trust", som er en communes lidt syd for Whitianga. Wilderland er udelukkende beboet af WWOOF'ere hvoraf nogle, som jeg, kun er der for et par uger, mens andre vaelger at bosaette sig paa stedet. I starten var jeg mere end chokkeret over hvor primitivt stedet er, men jeg besluttede heldigevis, at jeg ville give stedet en chance og blive der ugen ud. Foerste chok var stedets tilstand, som lidt gav mig en foelelse af at befinde mig paa en losseplads. "Wilderland Trust" har 7-8 bilvrag (og en fungerende bil) liggende spredt rundt omkring, og alle huse i omraadet er lavet af folk bosat paa wilderland, ikke at de er bygget uden evne, men husene er uden en stor del af de ting som man normalt tager for givent, som f.eks. fjern- eller centralvarme, toilet, issolering og moeblement bestaaene af mere end en madras paa gulvet. Mine resterende bekymringer i de foerste dage bestod i at blive holdt vaagen om natten af rotter og at alle paa Wilderland deler et toilet, som paa ubehagelig vis mindede mig om roskilde festival toiletterne (dvs. at kloak systemet er erstattet med et hul i jorden). Men overraskende nok vender man sig hurtigt til den slags smaating, og efter en uge var jeg begyndt at holde af stedet.
Wilderland bestaar af et stort stykke bushland med spredte huse, som alle er isoleret fra de andre huse af bushlandskabet, og omtrendt i midten af omraadet ligger et vaerksted/garage, stedets honninghus og et faelles koekken-opholdshus. Hele omraadet ligger paa en bakke som haelder ned til en lille fjord med gode fiskemulighedder. Omraadet er utroligt flot og idyllisk og har et rigt dyre og fulgeliv (wuhu saa min foerste posum!) og der er et vaeld af frugttraer allevegne, bare avocadotraeer har Wilderland omkring 20 eksemplare af, saa jeg har naermest levet af avocadoer med 3-4 avocadoer dagligt. Generelt er politiken paa Wilderlandat man kun spiser hvad stedet producerer, dog bliver ting som olie, krydderier og ris indkoebt i store portioner. Den begraensede maengde af raavare skraemte mig en del i starten, da alle paa Wilderland i normalt laver deres egen mad, men jeg opdagede hurtugt, at det faktisk er en befrielse at arbejde ud fra hvad man har ved haande, og slippefor supermarkedets uendelige muligheder (dog er jeg glad for at have vaeret her i sensommeren og ikke om vinteren!)
Arbejdet har varieret meget hvilket har vaeret skoent, men har primaert bestaaet i frugtplukning og luge ukrudt, arbejde som jeg til min egen overraskelsehar holdt af.
Som paa vingaarden har det givet mig befriende meget fritid ikke at have fjernsyn og computer som normalt stjaeler alt min tid. Og paa trods af at det til tider har vaeret kedeligt, saa har jeg brugt meget mere tid sammen med min omverden, hvilket jeg har laert at verdsaette. Men igen gaar det meste af min fritid med laesning, guitar og lave mad. Derudover har jeg vandret en smule i omraadet, sejlet en lidt kajak og brugt et par eftermiddage og aftener paa at fiske, hvilket har vist sig at vaerre den eneste maade at faa lidt koed i detellers udelukkende vegetariske koekken. Mario, en altid leende ret underholdene brazilianer, har brugt naesten halvdellen af hans 3 maaneder paa Wilderland paa at fiske, og han har laert mig at fiske med fiskeline i stedetfor fiskestang, hvilket til min overraskelse er ret effektivt, og vi har fanget adskillige "snapper" og en enkelt "kingfish". Men efter 2 uger paa stedet er det blevet tid for mig at drage videre, saa jeg tager nordpaa for at besoege og arbejde paa "Mahamudra Retreat Center".
Jeg haaber at i alle har det godt derhjemme og nyder det forhaabentligt spirende foraar, hernede gaard vi jo den kolde og moerke tid i moede, men som mit slogan siger "always look on the bright side of life" saa aabner det jo op for muligheden for at faa dyrket en smule alpint skiloeb ^^
Mange Kiwi Hilsner
Lasse

Jeg uploader en masse billeder i naermeste fremtid, saa snart jeg finder en computer hvor det er muligt.

Ankomst mm.

Hey

Saa fik jeg endelig taget mig selv ved nakkehaarende og fik sat mig ned for at faa gang i min blog.

Min flyvetur herned gik smertefrit uden de saedvandelige irritationsmomenter som forsinkelser og forsvunden bagage, og jeg maa sige at komforten paa laengere rejser er hoejnet utroligt de sidste 12 aar. Der var baade privat dvdskaerm til hvert saede (min virkede selvfoelgelig ikke, men jeg har rettet en klage til flyselskabet, saa det bliver spaendene at se om jeg faar naaet ud af det) og fri sprut, hvilket min sidemand valgte at udnytte paa det groveste, saa jeg var ikke uden underholdning paa turen ^^. Jeg tilbragte de to foerste dage i Auckland, hvor jeg boede paa Base backpacker, som er et glimrende hostel, utroligt centralt, tv-stue, bar og internetcafe for 25$ pr. nat (75kr) hvori der var indkluderet et maaltid mad ^^. Auckland er en smuk men kedelig by, saa lykken var med mig, da jeg paa 2. dagen fandt en lille vingaard 40km syd for Auckland som kunne hoste mig med en dags varsel. Stedet hed "Te Marama Estate" og jeg arbejdede der i 2 uger for Andrew og Joy. Arbejdet var omkring 5 timer dagligt og bestod primaert i at saette net op omkring deres vinraenker, for at beskytte mod fugle. Et stille og hyggeligt, men ogsaa lidt kedeligt job. Jeg arbejdede sammen med 3 andre WWOOF'ere: Christoffer, Mizuki (pige) og Zukaza (dreng), som alle er jaevnaldrene med mig og nogle hyggelige mennesker. Da vingaarden laa langt fra alt (undtagen et hotel med tennisbaner ^^) saa gik det meste af min fritid med oeve mig paa guitar, laese boeger, spille spil med de andre og selvfoelgelig snakker om vind og vejr og japanske levevis med de andre. Det tog os ca. 2 uger at faa sat alle fuglenettene op og faa loest et par andre smaa opgaver, og da der ikke var mere arbejde hitchhik'ede jeg til Whitianga i Coromandel, hvor jeg havde hoert, at folk skulle vaere meget afslappede og venlige. Det var foerste gang, jeg har proevet at hitchhike, men det var en succes, saa regner med at bruge det som transportmiddel paa resten af min rejse. En rejse som ville have taget omkring 2 timer i bil, fik jeg klaret paa 5-6 timer, hvori frokost skal medregnes. Derudover moeder man en bred vifte af meget forskellige, men oftest hyggelige eller morsomme, mennesker.
Specielt var den foerste chauffoer som samlede mig op, noget af en saerpraeget karakter.
Han paastod, at han var en undercover betjent som havde brugt en stor del af hans seneste 10 aar paa at spionere paa den New Zealandske nazibevaegelse, og paastod at han havde faaet doedsdoemt deres leder blandt nazisterne ved at gemme en kasse fuld at porno magasiner med sorte pornomodeller under hans seng. Hans lift til Thames varede ca. en time hvori han snakkede uafbrudt.
Jeg blev i Whitianga i 2 dage hvor jeg boede paa et utroligt grimt og hyggeligt hostel, som udlaante kajaker og surfboards gratis. Desvaere var vejret raedselsfuldt, saa i stedet tog jeg rundt med 2 Hollandske tourister og saa hvad Whitianga havde at byde af turistatraktioner, hvilket var ret underholdende. I gaar tog jeg saa videre til en "alternativ community" kaldet "Wilderlands Trust" hvor jeg regner med at arbejde i et par uger, dog er stedet meget alternativt og de har saa mange konflikter, at jeg ikke er sikker paa at jeg holder saa laenge, men nu giver jeg det et par dage foer jeg beslutter mig.
Jeg haaber at alle har det godt derhjemme og nyder det spirende foraar.
Mange Kiwi Hilsner

Lasse

to be continued...

Og nogle billeder fra "Te Marama Estate"

Dette var mit ydmyge vaerelse som jeg var saa heldig at faa tildelt mig.

Og dette er den ydmyge udsigt fra min seng ^^

De havde en fantastisk udsigt fra deres stue. Og vinrankerne gav stedet et idyllisk praeg.

Dette er det eneste billede som det lykkedes mig at tage af Andrew og Joy.
Det er taget under afskeds middagen hvor vi fik Joy's geniale pizzaer og delte en flaske af deres egen vin.

Fra venstre er: Ego, Christofer, Mizuki

og Zukaza

Saadan saa
stedet ud fra
vores
arbejdsplads.

Og endnu et
billede taget
fra deres stue.

Rejseplanen

Så er tiden da vist kommet for, at jeg fortæller lidt om hvad tanker og planer jeg har for min rejse til NZ.
Jeg rejser rundt dernede igennem en organisation ved navn WWOOF ("Willing Workers On Organic Farms" eller "World Wide Opportunities on Organic Farms" alt efter hvor på nettet man søger).
Idéen er, at efter man har meldt sig ind i organisationen kan købe en kontaktbog med mange hundrede adresser i, hvorved man kan komme i kontakt med forskellige former for økologiske New Zealandske landbrug hvor man kan få deltidsjob tilgengæld for kost og logi. Derved kommer man meget bedre ind under huden på Kiwi'erne og deres land.
Jeg har prøvet at få skaffet mig et sted at arbejde herhjemmefra, men dette er desværre ikke lykkedes for mig, så jeg regner med at finde mig et backpacker sted, hvor jeg kan tilbringe de første dage sammen med andre unge rejsende, mens jeg prøver at finde noget arbejde.

Jeg regner med at denne blog bliver min primære kontakt til jer derhjemme, så kommenter endelige på mine indlæg! Selv om i selvfølgelig er velkommen til at sende mig et hav af mails ^^
Håber på at fylde bloggen godt ud og oploade bunker af billeder så tjek den tit og ofte ^^

to be continued...

Lasse

Forberedelser

Så fik jeg endelig købt flybillet og det må derfor også være på tide at få oprettet min blog.
Flybilleten er bestilt til d. 19 februar og er fra Hamburg.