Hej allesammen
Jeg beklager at der er gaaet saa lang tid siden mit sidste indlaeg. Efter mit 2 ugers ophold paa "Wilderlands Trust" tog jeg om paa vestkysten af Coromandel for at besoege og arbejde paa "Mahamudra Retreat Center". Mahamudra er et tibetansk buddhistisk hostel og er en del af en international organisation grundlagt af 2 lama'er: Lama Thubten Yeshe og Lama Zopa Rinpoche, med det formaal at goere buddhisme tilgaengelig verden over, og dermed sprede budskabet om "loving kindness" som er et af hovedbudskaberne i buddhisme. Mahamudras placering er ret isoleret men stedets beligenhed er utroligt smukt, omgivet af idyllisk marklandskab i New Zealansk stil dvs. at smaa flokke af kvaeg eller faar graesser paa store markarealer stroeget med skove, aaer og klippeformationer. Disse marker putter sig imellem bushklaedte smaabjerge (de fleste toppe kan bestiges paa 2-3 timer), og jeg brugte en stor del af mine eftermiddage paa at bestige disse, og opleve de to smukkeste vandfald jeg har oplevet i mange aar.
Arbejdet paa Mahamudra varierede en del, men hovedparten bestod i rengoering af gaesters vaerelser, hvilket er det mest uinteressante arbejde jeg har lavet ind til videre. Tilgengaeld fik jeg min videnbegaerlighed omkring buddhisme saa rigeligt tilfredsstillet, da stedet opbevarer en stor maengde media (boeger og film) omkring buddhisme.
Arbejdet paa Mahamudra varierede en del, men hovedparten bestod i rengoering af gaesters vaerelser, hvilket er det mest uinteressante arbejde jeg har lavet ind til videre. Tilgengaeld fik jeg min videnbegaerlighed omkring buddhisme saa rigeligt tilfredsstillet, da stedet opbevarer en stor maengde media (boeger og film) omkring buddhisme.
Jeg blev paa Mahamudra i 2 uger, og besluttede derefter at det var paa tide, at jeg forlod Coromandel og fik oplevet andre dele af New Zealand, saa jeg drog sydpaa. Og for foerste gang, proevede jeg at hitchike uden, at have besluttet hvor jeg ville hen, og i stedet bare lade tilfaeldighederne afgoere hvor jeg ville ende op. Dette er en ret interresant maade at rejse paa, og skaebnen ville, at jeg blev samlet op af en lokal kiwi ved navn Tim, som tilboed mig en seng og et surfboard i et par dage, hvilket jeg selvfoelgelig takkede ja til. Saa jeg brugte et par dage paa at faa min foerste oplevelse med at surfe, hvilket er overraskende svaert, men virkeligt underholdende. Jeg fortsatte derefter mod syd til Tauranga, hvor den aarlige jazzfestival bliver holdt over paasken. Det viste sig desvaerre at de store internationale navne holdt deres egne koncerter paa et $20-$80 prisleje (60kr-250kr) prisleje, hvilket jeg ikke har raad til.
En af dagene fik jeg dog chancen for at faa hoert lidt jazz, da en lille og gammel Taurangabydel (meget i stil med den gamle by) blev shinenet op med en masse kunstnere (primaert malere) staaende rundt og saelge deres kunstvaerker paa gadehjoerne, og en raekke lokale jazz musikere spillende rundt omkring paa improviserede scener og i en kirke. Dette kostede mig den beskedne sum af $10 (30kr) og var en fed oplevelse.
Herefter brugte jeg et par dage i Rotorua paa at finde det naeste sted at WWOOF'e.
Rotorua er en ret interessant og meget touristet by pga. dens meget aktive undergrund. Rundt omkring i byen, fra dens parker og fra folks baghaver, stiger tykke dampsoejler til vejrs, hvor varmt vand fra undergrunden bryder jordskorpen og frigiver dets svovlrige dampe. Hvis du har besoegt Island, ved du hvad jeg mener, naar jeg siger at dette gjorde byen til en enestaaende sanseoplevelse. Derudover er omraadet ogsaa et af de aeldste maori levesteder, hvilket nu er gjort til en blomstrende tourist forretning, men flere konkurrerende maori familier som laver aften "ture" til rekonstruerede maorilandsbyer med opvisninger og traditionelle retter. Meget mod mine principper og mit mere eller mindre skrappede budget valgte jeg at tage paa en af disse ture til den saakaldte "Mitai Maori Village". Denne bestod i en opvisning med sang og dans, hvilket jeg paa forhaand havde lave forventninger til, og en lokal ret kaldet "Hangi", som traditionelt bestaar af rodfrugter og fugle,- og fiskekoed hvilket bliver bagt i en jordovn varmet med gloedende sten i 3-4 timer. "Hangi'en" var den primaere grund til at jeg tog paa turen, men jeg blev skuffet, da den bestod kylling,- grise,- og faarekoed tilberedt sammen med kumara (en traditionel og utroligt laekker rodfrugt, bedre kendt som "sweet potato") og normale kartofler (introduceret af Europaerere), serveret med en raekker internationale salater som tilbehoer og med islagkage til dessert. Det hele var selvfoelgelig laekkert og velsmagende, men det var paa ingen maade nogen historisk oplevelse, som jeg havde haabet det ville. Til gengaeld var opvisningen en virkelig flot, laerrerig og underholde oplevelse med fremvisning og opvisninger af en lang raekke traditionelle maori vaerktoejer, musik instrumenter, sange og danse + et eksempel paa den beroemte "Haka" som er en krigsdans beregnet paa at imponerer fjender.
Saa opvisningen viste sig at goere turen alle pengene vaerd.
Haka er blevet gjort verdensberoemt via "all blacks" (New Zealands rugby landshold),
da de udfoerer haka i stedet for en national sang foer hver af deres kampe ^^ (proev at soege: Haka+all blacks. paa youtube.com!) .
Dagen efter hitchikede jeg laengere ned af kysten for, at arbejde for en boernehaveklasselaere ved navn Rodger, som havde kreaturer gaaende som hobby og en stor koekkenhave, hvori jeg bl.a. har hjulpet med at hoeste en stor maengde jummi kamura. Rodgers hus ligger kun 5 min. gang fra en laekker strand, saa selv om at det er ved at bliver for koldt til at svoemme, saa havde jeg 2 gode dage med at surfe paa Rodgers surfboard indtil, at jeg beklageligvis oedelagde boardet :( Dog ikke mere end, at det kunne repareres forholdsvis let, men jeg droppede at laane hans board for resten af mit halvanden uge lange ophold hos ham. Rodger er et rart menneske med alle de rigtige idealer, han spiser og dyrker f.eks. oekologisk, og var kommunistisk aktiv i hans yngre dage, men vi havde ikke meget at snakke om, saa jeg saa i disse uger flere timers tv, end jeg har proevet foer i mit liv, saa jeg havde brug for at komme videre efter 1,5 uge!
Da jeg har hoert meget godt omkring en vestkyst by ved navn Raglan, og da en af WWOOF hostene som lever i egnen, reklamerede sig selv som en cirkus familie med to boern, og da de kunne bruge en wwoof'er, saa drog jeg vestover til vestkysten. Raglan er en lille charmerende by med 3000 indbyggere, som paa behagelig vis minder mig om Alken (hyggelig, venlig og lidt alternativ), og saa har den New Zealands bedste og mest beroemte surfstrande, hvilket jeg desvaerre ikke har kunnet udnytte endnu, men jeg vil uden tvivl komme tilbage til Raglan i foraaret og proeve dem.
En af dagene fik jeg dog chancen for at faa hoert lidt jazz, da en lille og gammel Taurangabydel (meget i stil med den gamle by) blev shinenet op med en masse kunstnere (primaert malere) staaende rundt og saelge deres kunstvaerker paa gadehjoerne, og en raekke lokale jazz musikere spillende rundt omkring paa improviserede scener og i en kirke. Dette kostede mig den beskedne sum af $10 (30kr) og var en fed oplevelse.
Herefter brugte jeg et par dage i Rotorua paa at finde det naeste sted at WWOOF'e.
Rotorua er en ret interessant og meget touristet by pga. dens meget aktive undergrund. Rundt omkring i byen, fra dens parker og fra folks baghaver, stiger tykke dampsoejler til vejrs, hvor varmt vand fra undergrunden bryder jordskorpen og frigiver dets svovlrige dampe. Hvis du har besoegt Island, ved du hvad jeg mener, naar jeg siger at dette gjorde byen til en enestaaende sanseoplevelse. Derudover er omraadet ogsaa et af de aeldste maori levesteder, hvilket nu er gjort til en blomstrende tourist forretning, men flere konkurrerende maori familier som laver aften "ture" til rekonstruerede maorilandsbyer med opvisninger og traditionelle retter. Meget mod mine principper og mit mere eller mindre skrappede budget valgte jeg at tage paa en af disse ture til den saakaldte "Mitai Maori Village". Denne bestod i en opvisning med sang og dans, hvilket jeg paa forhaand havde lave forventninger til, og en lokal ret kaldet "Hangi", som traditionelt bestaar af rodfrugter og fugle,- og fiskekoed hvilket bliver bagt i en jordovn varmet med gloedende sten i 3-4 timer. "Hangi'en" var den primaere grund til at jeg tog paa turen, men jeg blev skuffet, da den bestod kylling,- grise,- og faarekoed tilberedt sammen med kumara (en traditionel og utroligt laekker rodfrugt, bedre kendt som "sweet potato") og normale kartofler (introduceret af Europaerere), serveret med en raekker internationale salater som tilbehoer og med islagkage til dessert. Det hele var selvfoelgelig laekkert og velsmagende, men det var paa ingen maade nogen historisk oplevelse, som jeg havde haabet det ville. Til gengaeld var opvisningen en virkelig flot, laerrerig og underholde oplevelse med fremvisning og opvisninger af en lang raekke traditionelle maori vaerktoejer, musik instrumenter, sange og danse + et eksempel paa den beroemte "Haka" som er en krigsdans beregnet paa at imponerer fjender.
Saa opvisningen viste sig at goere turen alle pengene vaerd.
Haka er blevet gjort verdensberoemt via "all blacks" (New Zealands rugby landshold),
da de udfoerer haka i stedet for en national sang foer hver af deres kampe ^^ (proev at soege: Haka+all blacks. paa youtube.com!) .
Dagen efter hitchikede jeg laengere ned af kysten for, at arbejde for en boernehaveklasselaere ved navn Rodger, som havde kreaturer gaaende som hobby og en stor koekkenhave, hvori jeg bl.a. har hjulpet med at hoeste en stor maengde jummi kamura. Rodgers hus ligger kun 5 min. gang fra en laekker strand, saa selv om at det er ved at bliver for koldt til at svoemme, saa havde jeg 2 gode dage med at surfe paa Rodgers surfboard indtil, at jeg beklageligvis oedelagde boardet :( Dog ikke mere end, at det kunne repareres forholdsvis let, men jeg droppede at laane hans board for resten af mit halvanden uge lange ophold hos ham. Rodger er et rart menneske med alle de rigtige idealer, han spiser og dyrker f.eks. oekologisk, og var kommunistisk aktiv i hans yngre dage, men vi havde ikke meget at snakke om, saa jeg saa i disse uger flere timers tv, end jeg har proevet foer i mit liv, saa jeg havde brug for at komme videre efter 1,5 uge!
Da jeg har hoert meget godt omkring en vestkyst by ved navn Raglan, og da en af WWOOF hostene som lever i egnen, reklamerede sig selv som en cirkus familie med to boern, og da de kunne bruge en wwoof'er, saa drog jeg vestover til vestkysten. Raglan er en lille charmerende by med 3000 indbyggere, som paa behagelig vis minder mig om Alken (hyggelig, venlig og lidt alternativ), og saa har den New Zealands bedste og mest beroemte surfstrande, hvilket jeg desvaerre ikke har kunnet udnytte endnu, men jeg vil uden tvivl komme tilbage til Raglan i foraaret og proeve dem.
