Saa er det vist igen blevet tid til at fortsaette min helt fantastisk interresante og spaendene fortaelling ^^.
I de sidste par uger, har jeg levet og arbejdet paa "Wilderland Trust", som er en communes lidt syd for Whitianga. Wilderland er udelukkende beboet af WWOOF'ere hvoraf nogle, som jeg, kun er der for et par uger, mens andre vaelger at bosaette sig paa stedet. I starten var jeg mere end chokkeret over hvor primitivt stedet er, men jeg besluttede heldigevis, at jeg ville give stedet en chance og blive der ugen ud. Foerste chok var stedets tilstand, som lidt gav mig en foelelse af at befinde mig paa en losseplads. "Wilderland Trust" har 7-8 bilvrag (og en fungerende bil) liggende spredt rundt omkring, og alle huse i omraadet er lavet af folk bosat paa wilderland, ikke at de er bygget uden evne, men husene er uden en stor del af de ting som man normalt tager for givent, som f.eks. fjern- eller centralvarme, toilet, issolering og moeblement bestaaene af mere end en madras paa gulvet. Mine resterende bekymringer i de foerste dage bestod i at blive holdt vaagen om natten af rotter og at alle paa Wilderland deler et toilet, som paa ubehagelig vis mindede mig om roskilde festival toiletterne (dvs. at kloak systemet er erstattet med et hul i jorden). Men overraskende nok vender man sig hurtigt til den slags smaating, og efter en uge var jeg begyndt at holde af stedet.
Wilderland bestaar af et stort stykke bushland med spredte huse, som alle er isoleret fra de andre huse af bushlandskabet, og omtrendt i midten af omraadet ligger et vaerksted/garage, stedets honninghus og et faelles koekken-opholdshus. Hele omraadet ligger paa en bakke som haelder ned til en lille fjord med gode fiskemulighedder. Omraadet er utroligt flot og idyllisk og har et rigt dyre og fulgeliv (wuhu saa min foerste posum!) og der er et vaeld af frugttraer allevegne, bare avocadotraeer har Wilderland omkring 20 eksemplare af, saa jeg har naermest levet af avocadoer med 3-4 avocadoer dagligt. Generelt er politiken paa Wilderlandat man kun spiser hvad stedet producerer, dog bliver ting som olie, krydderier og ris indkoebt i store portioner. Den begraensede maengde af raavare skraemte mig en del i starten, da alle paa Wilderland i normalt laver deres egen mad, men jeg opdagede hurtugt, at det faktisk er en befrielse at arbejde ud fra hvad man har ved haande, og slippefor supermarkedets uendelige muligheder (dog er jeg glad for at have vaeret her i sensommeren og ikke om vinteren!)
Arbejdet har varieret meget hvilket har vaeret skoent, men har primaert bestaaet i frugtplukning og luge ukrudt, arbejde som jeg til min egen overraskelsehar holdt af.
Som paa vingaarden har det givet mig befriende meget fritid ikke at have fjernsyn og computer som normalt stjaeler alt min tid. Og paa trods af at det til tider har vaeret kedeligt, saa har jeg brugt meget mere tid sammen med min omverden, hvilket jeg har laert at verdsaette. Men igen gaar det meste af min fritid med laesning, guitar og lave mad. Derudover har jeg vandret en smule i omraadet, sejlet en lidt kajak og brugt et par eftermiddage og aftener paa at fiske, hvilket har vist sig at vaerre den eneste maade at faa lidt koed i detellers udelukkende vegetariske koekken. Mario, en altid leende ret underholdene brazilianer, har brugt naesten halvdellen af hans 3 maaneder paa Wilderland paa at fiske, og han har laert mig at fiske med fiskeline i stedetfor fiskestang, hvilket til min overraskelse er ret effektivt, og vi har fanget adskillige "snapper" og en enkelt "kingfish". Men efter 2 uger paa stedet er det blevet tid for mig at drage videre, saa jeg tager nordpaa for at besoege og arbejde paa "Mahamudra Retreat Center".
Jeg haaber at i alle har det godt derhjemme og nyder det forhaabentligt spirende foraar, hernede gaard vi jo den kolde og moerke tid i moede, men som mit slogan siger "always look on the bright side of life" saa aabner det jo op for muligheden for at faa dyrket en smule alpint skiloeb ^^
Mange Kiwi Hilsner
Lasse
Jeg uploader en masse billeder i naermeste fremtid, saa snart jeg finder en computer hvor det er muligt.
søndag den 22. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar